Lucia-optog i p-kælderen

Glæd dig til lys og sang i den ufærdige p-kælder under Torvet i Silkeborg.

Arbejde i p-kælderen under Torvet. Fredag 16. december sker der endnu engang noget usædvanligt og unikt i p-kælderen under Torvet i Silkeborg, inden bilerne senere overtager pladsen.

Enggaard, Den Kreative Skole og handelSilkeborg arrangerer nemlig et Lucia-optog. Du kommer ned via trappetårnet på Torvet, hvor julemanden står og tager imod.

Det foregår kl. 17. Så kig forbi og hør børnene synge i den fantastiske akustik og se dem lyse den tomme kælders rå beton op.

Kælderen har været brugt til oplevelser flere gange undervejs. I sommer - inden låget kom på - var der koncert, Toner fra Dybet. Og i eftersommeren var der åben 'kælder' under Late Night.

Se invitationen